tirsdag den 5. november 2013

Doner til videreudvikling og gør en forskel!

Scan How er udviklet på Unges Uddannelsescenter, som er en velgørende og almennyttig fond, der er oprettet med det formål at udvikle og etablere projekter til gavn for personer med særlige behov. Hver gang vi tjener penge - skal det gå til at videreudvikle og udvikle nye projekter. Netop derfor kom Scan How til verdenen.

Vi har fra starten haft det mål med Scan How at skabe et produkt, som kan hjælpe så mange som muligt. Vi får rigtig meget opmærksomhed, og nogle skønne tilbagemeldinger fra mange af jer - 1000 tak for det! :-)

Med en donation af Sofiefonden satsede vi på udviklingen af Scan How. Det har været en lang proces, og har efterhånden kostet rigtig mange penge. Vi forsøger hele tiden at videreudvikle Scan How, men kan kun gøre det, i det omfang økonomien tillader.

Vi har mange nye idéer til videreudvikling af Scan How, således at det kan blive endnu bedre for os allesammen. Vi har derfor gjort det muligt at donere penge til Scan How, så vi kan gøre idéerne til virkelighed. Også jeres idéer!!! :)

Priserne på de enkelte abonnementer til Scan How Cloud er sat så langt ned som muligt, således at så mange som muligt kan benytte den. De små penge vi tjener, dækker de udgifter der er forbundet med driften. Et evt. overskud vil blive brugt på videreudvikling.

Vi er en velgørende og almennyttig fond - og er stolte af det. Hvis du donerer penge til Scan How, er du med til at gøre en forskel for mennesker med autisme og andre kognitive vanskeligheder.
Hvis du er en virksomhed, og ønsker at donere større beløb, er vi villige til at indgå en aftale eller et samarbejde som kan styrke jeres CSR-profil. Kontakt Anders Justian på anders@scanhow.dk.

Du kan bidrage nederst på siden her: Donation



Ingen kommentarer:

Send en kommentar